Om produkterne

Naturmaterialer og høj kvalitet

"Ting af høj kvalitet ældes med ynde"

Til de enkelte produkter benytter vi de bedste og mest eksklusive kvaliteter af merinould – et 100 % naturmateriale fri for syntetiske fibre og uden efterbehandling for at opnå en Superwash kvalitet. Garnet er dermed biologisk nedbrydeligt og bevarer sin ynde og funktion i lang tid frem. Du har også efter års brug en smuk bluse! 

Med merinoulden får du også foræret en høj grad af åndbarhed, høj isolerings evne og en antibakteriel funktion. De færdige produkter er super behagelige i brug også ved meget skiftende temperaturer, og de skal luftes og kun sjældent vaskes. 

Om produkterne
Om produkterne

Tidløst med fokus på håndværket

Vil du gerne finde din egen stil?

Vores garderobe skal kunne meget – bidrage til de helt almindelige dage på jobbet, til den store fest og til en uhøjtidelig sjov aften med vennerne. Det væsentlige er, at dit tøj kan kombineres på kryds og tværs, at det aldrig går af mode og at du altid føler dig godt klædt på med din personlige stil. Det har vi forsøgt at give et bud på!

Vores strikkollektion er designet til at kunne holde længe – såvel i stilen som i materialet. Designet er stramt og minimalistisk med et twist af noget genkendeligt fra 50’ernes farver, femininitet og fine håndværksmæssige detaljer. På samme tid er det uhøjtideligt casual og loose i stilen. Det kan kombineres med storblomstrede beklædningsdele eller prints, striber og tern, når du har lyst til at fylde mere i gadebilledet. Dress op med nederdel og højhælede!

Der er fokus på håndværket, og alt er håndlavet på manuelt drevne strikkemaskiner i fully fashion med smukke og diskrete detaljer, som giver et elegant og classy look til den stilbevidste kvinde.

Produktion i Europa

Vi har valgt, at produktionen af garn og strik foregår i Italien, dels fordi vi gerne vil bidrage til at bevare de tekstile håndværk i Europa og dels for at producere tæt på vores primære kunder.

Hvorfor så Norditalien? Italienerne er utroligt dygtige til at fremstille strik og de bedste kvaliteter af merinould. Vores spinderier har gennem mange år oparbejdet en høj grad af viden mht. forædling af garnet, og der arbejdes samtidig seriøst med at mindske aftryk på miljø. Læs evt. sustainability reports.

Merinoulden kommer primært fra Australien. Langt de fleste uldproducenter ligger langt fra DK og Europa. Vi håber, det igen kan blive attraktivt at avle uld til garnproduktion i Europa, og indtil da vil vi påvirke vores garnspinderi til at stille krav til avlerne og fremme en mere transparent proces. 

Vores strikkeri i Italien drives af to søstre. Vi besøger strikkeriet ca. tre gange årligt med vores designs. De endelige modeller udvikler vi sammen. Strikkeriet repræsenterer en faglig viden og håndværksmæssig kunnen på meget højt niveau.

De arbejder ved manuelt drevne strikkemaskiner og formgiver produkterne undervejs. Monteringen foregår ved, at de enkelte dele strikkes sammen, og til slut vaskes og dampes de strikkede produkter. Alle funktioner udføres af strikkeriet. 

Om produkterne
Om produkterne

Små mængder og intet spild

Strikkeriet er meget fleksibelt, hvilket betyder, at vi kan bestille få stykker pr. design. Fordelen ved at producere i små mængder og supplere løbende efter den aktuelle efterspørgsel er, at vi kun får strikket de modeller og farver, vi kan sælge og dermed undgår at kassere tøj og på den måde at bidrage negativt til miljøet.

Det er mere kostbart at producere i små antal og i især at producere i Europa. Men vi undlader et fordyrende mellemled ved at sælge direkte til kunden, så prisen er langt lavere, end du ser på tilsvarende produkter i butikkerne.

Vores modeller produceres som fully fashion, dvs., at hvert enkelt produkt strikkes i form med indtagninger, udtagninger, aflukninger præcist, som det skal se ud, og derefter strikkes de enkelte dele sammen. Dermed slipper vi for at klippe fra og smide væk.